Velkommen til Smerteland

Hej derude i Smerteland

Det her et det første indlæg på Smerteland.dk, og derfor synes jeg også det er passende, hvis indlægget kan fungere som en lille introduktion både til siden og min egen fortælling.

Vi starter da bare med mig! Jeg hedder Simone, jeg fylder snart 30, arbejder som tekstforfatter og kommunikationsrådgiver, bor på Nørrebro sammen med min søde kæreste og ditto kat… og så lever jeg med kroniske smerter.

Sådan startede mine kroniske smerter

I 2006 fik jeg et piskesmæld første gang i et biluheld. Min højre skulder blev opereret efter en sportsskade i 2007, og i 2011 blev jeg desværre kørt ned igen, hvorfor min venstre skulder endte under kniven. 2011 var også det år, hvor en bekendt hoppede ind i mig, hvilket resulterede i endnu et piskesmæld og en mindre hjernerystelse – det er det uheld, der er grunden til min migræne. I 2015 blev jeg opereret i højre skulder igen og siden da har jeg fundet ud af, at jeg også har Hortons hovedpine. Jeg er desuden udtalt hypermobil, og det gør mine ledproblemer værre.

Det er mange ting, og det er svært at holde styr på. Hvornår har jeg ondt i skuldrene, hvornår er det hovedet eller nakken? Og kan man overhovedet adskille smerterne på den måde? For mig er det en helhedstilstand. Jeg har svært ved at åbne tunge døre, bære indkøbsposer og generelt bruge mine skuldre. Jeg får migræne eller Hortons anfald ud af det blå. Jeg har svært ved at trække vejret fordi mine muskler bruger så meget energi på at holde mine skuldre på plads og det forplanter sig i musklerne omkring brystkassen.

Det er hæmmende, irriterende, frustrerende, for meget og trist. Men det er mit liv. Og jeg har besluttet mig for, at hele den lange liste af uheldige episoder, skader og frustrationer ikke skal tage over. Det er jeg nødt til selv at gøre.

Det betyder det for mig at have kroniske smerter

Nu tænker du sikkert “jamen, skriver hun ikke lige, at hun har et arbejde?” For hvordan kan det også lige lade sig gøre at have et arbejde og være kronisk smertepatient på samme tid? Det er et rigtig godt spørgsmål, og stort set hver morgen, når jeg vågner (hvis jeg da har sovet) i samme smertehelvede, så tænker jeg på, om jeg kan klare dagen. Men jeg klarer den stort set altid!

Det er rigtig vigtigt for stort set alle mennesker at have et formål i livet. Det kan tage mange forskellige former: arbejde, familie, venner, hobbyer – eller bare det at stå op om morgenen. For mig er det at prøve at gøre mit liv mere normalt end det rent faktisk føles. Det kan godt være, at det lige nu og her ville være rarest for mig at blive liggende i sengen, men på sigt vil det gøre mig mere trist end at tvinge mig selv op, ud og i gang.

Jeg ved aldrig om jeg er frisk til sociale arrangementer. Eller om jeg selv kan lave mad. Eller få en bluse over hovedet. Eller gå til koncert. Eller alt muligt andet. Men jeg gør så meget af det som muligt, også selvom det sommetider er meget smertefuldt. Jeg er nødt til at fortsætte med at leve, for ellers får sygdommen lov til at tage over.

Et godt liv med smerter?

Hvis du ligesom mig døjer med kroniske smerter, så er du måske overrasket over, hvordan jeg kan få det til at lyde så nemt. At jeg bare har taget et valg om, at jeg skal blive ved med at kæmpe, blive ved med at arbejde og presse mig selv i jagten efter noget mere positivt end smerterne.

Vi er alle sammen forskellige, og det gælder altså også vores smerter og personligheder. Jeg har en tendens til at blive trist og opgivende, hvis jeg ikke har nok struktur i mit liv. Den struktur kan jeg få igennem et arbejde. Jeg kan også godt føle mig modløs og opgivende, hvis jeg stopper op for længe og virkelig mærker mine smerter. Det er som om jeg bedre kan holde til det, hvis jeg prøver at omdanne det til noget andet. Det andet er så for eksempel at skrive om det.

Det er det rigtige at gøre for mig, og jeg ved godt, at det ikke er det rigtige for alle. Det er bare for at sige, at det her har været mit eget, bevidste valg – ikke fordi det er nemt, men fordi jeg simpelthen er nødt til det for at have et godt liv.

Tak fordi du læste med

Tak fordi du læste med så langt. Og tak for at besøge Smerteland. Jeg vender tilbage med mange flere indlæg i fremtiden, hvor jeg vil gennemgå, hvordan det er for mig at have kroniske smerter, og hvad jeg gør for at leve med det.

Hvis du er interesseret i også at dele din historie, så ræk ud til mig gennem denne her side. Vi er sammen om det her, og din historie er lige så vigtig at få fortalt. Kronisk smerte er ikke bare min fortælling, det er alle de 850.000 voksne danskere, der hver dag lever med det. Lad os sprede budskabet om de ‘usynligt syge’ og det tabuiserede. Lad os finde styrken i smerten – sammen.

Hvis man skulle koge mig ned til et koncentrat, en bouillonterning af mine værdier og motivationer, så ville det blive til 1 del tekstforfatter, 1 del kroniker og 1 del katteglad pizzaelsker. Det er forhåbentlig ikke for mange dele
Indlæg oprettet 13

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen