Opstart af behandling med Aimovig

I dag sendte jeg for første gang en kærlig tanke til min mavedelle, som jeg har erhvervet mig i løbet af de seneste par år.

Forhistorie:

Jeg er en af de få hundrede første personer, der er blevet godkendt til en ny og revolutionerende migrænemedicin ved navn Aimovig/Erenumab. For at komme i betragtning skal man have mere end 15 hovedpinedage og 8 migrænedage om måneden, man skal tidligere have været i behandling med både blodtrykssænkende medicin og epilepsimedicin og ikke have haft gavn af det. Det er den barske virkelighed – og den er også min. Hver dosis Aimovig koster næsten 5.000 skejser, men heldigvis er det vores alle sammens skattepenge, der går til det. Der er heldigvis omkring 60-70% gavnlig effekt indtil videre blandt forsøgspersonerne, og det betyder et helt nyt og MEGET bedre liv for mange mennesker!

I dag starter (forhåbentlig) et nyt liv!

Fast forward til i dag, hvor jeg med armen i slynge har været på Dansk Hovedpinecenter i Glostrup, som er et af de førende hovedpinecentre i hele Europa. Her hentede jeg medicin til de næste to måneder i en køletaske og instrukser om, hvordan jeg skal tage medicinen. Jeg fik også lov at tage første dosis med det samme.

Det er så her, min mavedelle kommer ind i billedet. Medicinen skal nemlig indtages subkutant, det vil sige som injektion. Og der er det altså bedst at have en lille fedtbeholdning at skyde det ind i. Så tak til alle skatteydere for det fælles bidrag til min bedring – og tak til mig selv for at være så glad for pizza.

Hvis man skulle koge mig ned til et koncentrat, en bouillonterning af mine værdier og motivationer, så ville det blive til 1 del tekstforfatter, 1 del kroniker og 1 del katteglad pizzaelsker. Det er forhåbentlig ikke for mange dele
Indlæg oprettet 11

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen