Kroniske smerter karakteriseres som smerter, der har varet ved længere end seks måneder. Det anslås, at omkring 850.000 voksne danskere lider af kroniske smerter. Det svarer til hver femte dansker over 18 år eller cirka 20% af den voksne befolkning.
Per 2019 har WHO (World Health Organization) faktisk anerkendt kroniske smeter som selvstændig sygdom, hvilket kommer til at betyde, at der kommer flere midler til forskning og at kronikere kan få mere anerkendelse.
For mange smertepatienters vedkommende gælder det, at smerterne har en årsag, det vil sige at de kan relateres til en sygdom eller skade, der ikke er forsvundet igen.
Generelt taler man enten om akutte smerter eller kroniske smerter. Akutte smerter kroppens naturlige faresignaler, der tjener som advarsel til hjernen om, at der er noget grueligt galt et sted i eller på kroppen, som den skal tage sig af.
Kroniske smerter er derimod af en helt anden karakter. De tjener ikke længere som intelligente faresignaler og kroppens overlevelsesmekanisme – altså noget produktivt og positivt – men er udelukkende opslidende for kroppen og psyken.
Tænk på det som at støde din tå. Det er virkelig svært at abstrahere fra, men prøv så at forestille dig, hvis du stødte din tå hele tiden? Hver time, hvert minut, hvert sekund. Pludselig bliver det umuligt at koncentrere sig ordentligt om almindelige opgaver og samtaler. Derfor føler mange smertepatienter sig også isolerede, fordi de kan have svært ved at overskue ‘normale’ aktiviteter – også selvom man ser helt frisk ud udenpå.
Behandling af kroniske smerter
Kroniske smerter kan opstå alle steder i kroppen. Som jeg har fået det fortalt og kan læse mig til, så kan kroniske smerter endda være medvirkende til, at man også oplever smerter andre steder end ved det oprindelige skadested, fordi kroppen bliver belastet på en anden måde end normalt.
Træthed, søvnproblemer, psykiske problemer og koncentrationsbesvær er blot nogle af de uheldige følgevirkninger man skal leve med, hvis man er kronisk smertepatient.
Kroniske smerter kan være ret svære at diagnosticere og derfor også vanskelige at behandle. Ofte skal man igennem et langt udredningsforløb i diverse afskygninger af sundhedssystemet (og det er altså ikke særlig nemt at overkomme, hvis man i forvejen er syg).
Man kan behandle både med og uden medicin, men det er desværre rigtig svært at blive smertefri igen, hvis man først er blevet syg. Man behandler gerne tværfagligt, det vil sige hvor mange faggrupper deltager i behandlingsforløbet. Et behandlingsforløb kan derfor bestå af samtaler og støtte fra socialrådgiver, psykolog, fysioterapeut, læge, sygeplejerske og specialister – enten i samråd eller enkeltvis.
Målet er smertelindring og erkendelse. Altså, man forsøger at gøre livet med kroniske smerter så ubesværet for patienten som muligt, samtidig med at man forbereder vedkommende mentalt på, at det er et livsvilkår at leve med dem fremover også.
Et af de bedste redskaber på vejen til den erkendelse er derfor også, hvis du spørger mig, kontakten med andre smertepatienter. Det kan være gennem en smerteklinik, en patientforening, på sociale medier eller blandt venner og bekendte.
Her kan du finde en samlet liste over patientforeninger. Jeg er selv medlem af Migræne og Hovedpineforeningen samt Foreningen af Kroniske Smertepatienter, og jeg kan anbefale dem begge.